Max8000
6.-27. april 2024

Invitation til fernisering på MAX8000 - et festfyrværkeri af en udstilling med 14 kunstnere, som alle elsker farver.

De deltagende kunstnere er: Mette Rix, Anne Risum, Tim Koefoed, Jonna Pedersen, t.brants, Lukas Lykke, Julie Wittrup, Mie Dissing, Maya Ripley, Lone Borgen, Collage Ensilage, Grünwaldt, Thue Møller, Per Petri, The Jaunt.

Et godt mix af etablerede kunstnere og nye talenter. Princippet er at ingen værker på denne udstilling, som koster mere end kr. 8.000.

Oplagt mulighed hvis du er ny på kunstmarkedet, hvis du køber ind for en kunstforening eller hvis du bare mangler et godt værk til væggen derhjemme eller i firmaet.

Fernisering lørdag 6. april 2024 kl. 12-15.

Udstillingsperiode: 6.-27. april.
Åbent: Tirsdag-fredag 10-17.30 | Lørdag - 10-15.00

Galerie Parnasse
Rosensgade 22 - baghuset
8000 Aarhus C


tilbageblik
4. november - 11. februar 2024

Velkommen til fernisering lørdag 4. november kl. 14 på udstillingen TILBAGEBLIK på JANUS – Vestjyllands Kunstmuseum, hvor 8 samtidskunstnere ser tilbage og hver viser en mini-retrospektiv udstilling, som sætter fokus på den lange udvikling, der hører med til at være og blive kunstner.

Idéen med udstillingen TILBAGEBLIK er at give publikum et indblik i kunstens maskinrum. At vise eksempler på alle de veje – omveje, biveje og hovedveje – en kunstner typisk må gå; alle de forsøg, der skal til for at udvikle sig som kunstner – og for i det hele taget at blive kunstner.  

Hver af de 8 kunstnere på udstillingen bidrager med karakteristiske værker, der dækker forskellige perioder i deres kunstneriske virke. Hermed vises deres kunstneriske udvikling lige fra de første forsøg, der måske, når kunstneren selv ser tilbage på dem, kan virke kejtede, naive eller prætentiøse, videre til de værker, der gav adgang til akademier eller censurerede udstillinger; herefter kommer skelsættende værker, der satte en afgørende udvikling i gang, og endelig de helt nye kunstværker, der viser, hvor den enkelte kunstner er i dag.

Hver kunstner er blevet interviewet. De har fået de samme fem spørgsmål som f.eks. ”Hvad fik dig til at begynde at lave kunst, og hvorfor gør du det endnu?” og ”Kan du nævne tre ting, der har haft betydning for din kunstneriske udvikling?”.  Disse interviews er gengivet på plancher i udstillingen. På den måde får man som besøgende svar på de spørgsmål, man ofte selv har haft lyst til at kunne stille en kunstner, når man ser hendes eller hans værker.

Udstillingens 8 kunstnere er: Anne Skole Overgaard, Bjarke Regn Svendsen, Bjørn Poulsen, Jacob Hoff, Jonna Pedersen, Karin Lorentzen, Marie Birkedal og Simon Grimm.

Programmet for ferniseringen lørdag 4. november kl. 14
Velkomst ved museumsleder Anne Grethe Sværke
Åbningstale ved formand for Vardemuseerne Erik Buhl
Uropførelse af Bjørn Eriksens værk ”Drive in Reverse Karma” ved Janus Trioen. Musikværket er komponeret specifikt til udstillingen og udtrykker "tilbageblik".

Omvisning ved museumsleder Anne Grethe Sværke søndag 7. januar kl. 14

Ide og kuratering ved Simon Grimm, Jacob Hoff og Jonna Pedersen. Udstillingen er blevet til i et tæt samarbejde med Anne Grethe Sværke og Bjarke Regn Svendsen.
JANUS - Vestjyllands Kunstmuseum
Presse: Billedreportage på Kunsten.nu
Omtale i Kunstavisen

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfond og 15. Juni Fonden.

Brev i april
Kunsthal vejle rum21
26. august - 24. september 2023

På soloudstillingen Brev i april, i Kunsthal Vejles RUM21, inviterer kunstneren Jonna Pedersen beskueren ind i Inger Christensens digt med samme titel. Digtet, skrevet som ét langt rejsebrev fra en midlertidig bolig, omhandler en kvindelig jeg-persons hverdag med sit barn, refleksioner over midlertidigheden og de gentagelser hverdagen indeholder.

Pedersen har omdannet RUM21 til den midlertidige bolig – i en abstraheret udgave, så publikum kan ”gå ind” i digtet. Der er en ”køkken” installation, hvor der dækket op til to personer, med legetøj mm. på ”bordet”. I vinduet udadtil hænger et maleri, hvor motivet er køkkenbordet dækket op med blomster i en fransk mælkekande. I vinduet indadtil hænger et maleri, hvor motivet er køkkenbordet dækket op med blomster i en fransk mælkekarton. Dertil en ”stuevæg” med salonophængte værker og en installation med en stol med personlige ejendele, en kuffert, sko og henslængt tøj, samt et ”skrive-tænke” hjørne. Alt er flygtigt indrettet, som når man er på ferie og prøver at føle sig hjemme.

Værkerne på udstillingen er kunstnerens billedlige refleksioner over digtet, og udtrykker forskellige situationer og stemninger fra enkelte strofer, inklusiv gentagelser. Jonna Pedersen har transformeret digtet visuelt, så værkerne indbyrdes kommunikerer med hinanden i rummet. Til sidst har hun plukket titlerne til værkerne i digtets strofer, og således opstår en sammenhæng mellem digtet og værkerne.

Barnet i digtet opfatter kunstneren som en dreng, eftersom Inger Christensen skrev digtet i 1979 under et ophold i Paris med sin søn. Et par værker omhandler specifikt drengen. Pedersen har også inddraget det franske islæt i flere af sine værker, bl.a. malet en original fransk mælkekande påført ordene ”Nous Deux” og hentet inspiration fra den franske mælk Marguerite.

Titlen Brev i april udtrykkes i flere værker, hvor der indgår breve, poststemplet i april måned. En påmindelse om, at et rejsebrev har betydning for vores forståelse af, hvem vi er. Brev i april er en af de 3 kunstudstillinger, der hylder Vejles store forfatter Inger Christensen. Se video rundtur i udstillingen

Fernisering lørdag 26. august: kl. 11.00 Åbning af Anne Thorseths udstilling Stilheden har mange døre ved Kunsthal Vejle Den blå automat, Banegårdspladsen, Vejle.
Derefter 5 min. gang til Kunsthal Vejle RUM21, Borgvold 16A og udstillingen Brev i april hvor vi skal opleve en hel særlig Artist Talk dialog mellem Jonna Pedersen og tidligere provst Leif Arffmann. Se video fra Artist Talk dialog
Afslutning ca. 12.30 ved billedkunstner Simon Grimms udendørsværk Efter den 7. morgen i Spinderihallerne, hvor Kunsthal Vejle byder på frokostkurv i det grønne eller indenfor hvis det regner.

Udstillingsperiode: 26. august - 24. september 2023
Åbent: Hver søndag til og med 24. september kl. 10-16 og efter aftale på 21322616 / sanne@juhlerhansen.dk
På de enkelte søndage er der desuden indlæg på bestemte tidspunkter:

10. september kl. 10-16: John Juhler, Kunsthal Vejle: storytelling om Inger Christensen og Vejle

17. september kl. 15-16: tidl. provst Leif Arffmann: tanker om parafrasering over Inger Christensen og Brev i april

24. september kl. 14-16: Jonna Pedersen holder Artist Talk om værkerne over kaffe & kage

Kunsthal Vejle RUM21, Borgvold 16A, 7100 Vejle

Udstillingerne er støttet af: Kulturpuljen, Vejle Kommune, VAF Fonden, Bodil og Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat, Trekantområdets festuge.


det / akryl på træplade / 188 x 122 cm / 2023

det
Udsmykning Spinderihallerne, Vejle
26. august - 24. september 2023

Kunsthal Vejle har inviteret billedkunstner Jonna Pedersen til at skabe et stedsspecifikt udendørsværk om Inger Christensen. Kunstneren er inspireret af en guidet tur på Inger Christensens digterrute i Vejle. Værket refererer til Inger Christensen digterrutens pkt. 3 Benene tænker af sig selv ved Spinderihallerne, Spinderigade 11.

Jonna Pedersen: I min praksis bruger jeg sko som symboler på eksistens, og at stå ved den man er. Inger Christensen har med sin kunst i høj grad bidraget til vores fælles liv og eksistens, og stod ved den, hun var. Forfatteren kom fra provinsen, og jeg oplever hende som træsko kvinde, med benene solidt plantet på jorden, men med tanker i evig bevægelse og udsyn. Sko kan føre én videre og ud i verden, ligesom Inger Christensens kunst, der udviklede sig, hendes rejser ud i verden samt forfatterskabet, der er kendt på hele kloden.

Nietzsche brugte udtrykket "viljen til magt" om mennesker, der udvikler sig og søger ud over egne grænser. Inger Christensen brugte sproget på en særlig måde. Det var helt specifikt for hende. ”Det” som ord refererer til digtsamlingen af samme navn og netop ”det” hun kunne.

Inger Christensen som forfatter har jeg symboliseret ved Nuser ved sin skrivemaskine, her siddende ovenpå en stak af hendes udgivelser. Jeg anvender ofte tegneseriestriber i mine værker for at få humoren med. Inger Christensen havde selv en uhøjtidelig og skæv humor. Værket indeholder også referencer til digtet ”De otte morgener” fra digtsamlingen DET 1969, hvorfra jeg i taleboblen har jeg valgt sætningen ”Hvad du gav mine tanker er fraværets nærvær” kombineret med ”en tilstand der venter”. Ved at kombinere de to sætninger, opstår en ny betydning af ordene, der kan opfattes som et statement om, hvad Inger Christensen gav os.
Udstillingsperiode: 26. august - 24. september 2023
Åbent: 24/7
Spinderihallerne Værket hænger ved hovedindgangen.


homo vita
bIRKERØD GL. pRÆSTEGÅRD
12. AUGUST - 3. SEPTEMBER

Invitation til fernisering på udstillingen HOMO VITA i Birkerød Gl. Præstegård lørdag 12. august 2023 kl. 13-15.

Kunstnerparret Jonna Pedersen og Bjørn Eriksen arbejder med forskellige temaer i deres kunst, men mødes på denne udstilling i fortællingen om mennesket og livet.

Jonna Pedersen udforsker kulturens spor og identitet, ofte med udgangspunkt i hverdagen og det nære. Pt. undersøger hun temaet eksistens i en række værker, der inviterer til at spejle sig i tilværelsen. Hendes værker kan ved første øjekast virke indbydende og festlige, men går man i dybden, er der mange budskaber og betydningslag, som uvilkårligt frembringer en eftertænksomhed.

I Bjørn Eriksens malerier er det den indre virkelighed, der tvinger sig markant på. Forskellige visuelle skævheder og særheder er kunstnerens greb til at påpege, at den virkelighed, der kommer op på lærredet, er resultatet af en delvist underbevidst og en delvist bevidst proces. Det er særlige tilstande og øjeblikke, som han skildrer i sine figurbilleder og motiver. Han er fascineret af øjeblikket, hvor ting eller tilstande er under forandring – hvor alt endnu er åbent.

På udstillingen vises maleri, tegning, grafik og collage.

Udstillingsperiode: 12. august – 3. september 2023.

Åbent: Onsdag til fredag: kl. 14-17 / Lørdag: kl. 11-15 / Søndag: kl. 14-17
Birkerød Gl. Præstegård, Stationsvej 32, 3460 Birkerød

Omtale i Frederiksborg Amts Avis


Heerup og PRO - på opdagelsesrejse
Heerup Museum
21. juni - 17. september 2023

Heerup Museums sommerudstilling præsenterer nye værker af elleve kunstnere fra PRO, der vises i en frodig dialog med værker af Heerup. Det er i år 60 år siden, at PRO første gang i 1963 udstillede og markerede sig som en kunstnersammenslutning. Igennem det seneste år er PROs kunstnere gået på opdagelse i museets samling og arkiv og har frit ladet sig inspirere af alt fra Heerups nisselige væsen og berømte kunstnerhave til hans mange eventyrlige skulpturer, malerier og grafiske værker. Resultatet spænder bredt fra skulptur over tegning og maleri til keramik, installation og musikalske kompositioner. De mange nye værker vises side om side med værker og skitser af Heerup, ligesom udstillingen også fortæller historien om Heerups egen livslange deltagelse i forskellige kunstnerfællesskaber som Linien, Høst, Helhesten, CoBrA og Decembristerne.

Kunstnere fra PRO: Annette Sjølund, Bjørn Eriksen, Gunnar Bay, Hans Kjær, Hans Tyrrestrup, Jan Jensen, Henriette Lorentz, Jonna Pedersen, Jon Gislason, Ole Bach Sørensen og Karsten Vogel.

Fernisering: 21. juni kl. 17 med taler og musikalske indslag
Artist talk: 17. august kl. 17
Åbent: tirsdag-søndag kl. 11-16
Heerup Museum

Omtale på Kunsten.nu
Omtale i Kunstavisen

Short introduction video about my works at the group show HEERUP OG PRO - PÅ OPDAGELSESREJSE


bogreception & fernisering 9. maj kl. 16-19 2023

[ Fone ] Sexism Existence. Jonna Pedersen Works and poetry 2017-2023 er titlen på en bog om Jonna Pedersen kunst, der samler de seneste 5 års kunstneriske arbejde, inklusiv små prosadigte skrevet til udvalgte malerier samt en novelle.

To tekster af henholdsvis Ph.D., Lektor Mette Simonsen Abildgaard og kunsthistoriker Mette Kristensen introducerer hendes billedunivers og arbejdsmetode, og fungerer som fremragende indføring i forståelsen af kunstnerens virke. Bogen er på dansk og engelsk, rigt illustreret med værker fordelt på 224 sider og udgivet på Cinnober Edition.

Prisen er 250 kr. (eksl. forsendelse). Bogen kan købes i
Kunsthal Charlottenborgs boghandel - København
Kunsthal Vejle - Vejle (send mail til sanne@juhlerhansen.dk)
eller bestilles på kunst@jonnapedersen.dk
Læs mere om bogen her

Udgivelsen fejres med en reception 9. maj kl. 16-19

Helligåndshuset, Strøget, Amagertorv 23, 1160 København K

Samtidig med bogreceptionen holder Kunstnersammenslutningen PRO fernisering, hvor Jonna Pedersen udstiller. De øvrige udstillere er Annette Sjølund, Bjørn Eriksen, Gunnar Bay, Hans Kjær, Henriette Lorentz, Stig Weye, Allan Stabell, Bente Polano, Djana Vallespir og Torben Olesen. Til ferniseringen 9. maj giver Karsten Vogel koncert kl. 17.

Udstillingen har åbent kl. 10-18 i løbet af ugen, hvor der også er disse arrangementer:
- 11. maj kl. 17 fortæller kunstnerne om deres kunst.
- 14. maj kl. 16 giver Bjørn Eriksen og Tin Sohaili koncert.

Omtale af bogen i Kunstavisen
Omtale af bogen i Kunstmagasinet JANUS
Link til højtopløseligt foto af bogen


Kvindestemmer 2023 11. marts

Kvinderstemmer er en årligt tilbagevendende arrangement, hvor kvindelige kunstnere giver et indblik i deres kunstneriske univers i løbet af en eftermiddag.

Den 11. marts er forfattere, musikere og billedkunstner Jonna Pedersen på programmet.
Fotos: Lars Pryds.

Pris: 100 kroner. Billetter købes ved indgangen.

Café: Der kan købes sandwich, kage, øl, vin, vand, the og kaffe.

Arrangører: Folkevirke, Kvinder i Musik, Kvindelige Kunstneres Samfund og Dansk Blindesamfunds kvinder.

Lørdag 11. marts kl. 11.30 - 16.00
Spillestedet HOTEL CECIL
Niels Hemmingsens Gade 10
1153 København K
Læs mere her



ARTICLE IN KUNSTAVISEN
JANUARY 2023

Inge Schjødt has written about my latests paintings in Kunstavisen.
Read the article here (only in Danish)


INTERNATIONAL AFFAIRS
Rathenau hallen G59, Berlin
30 Sep - 23 Oct 2022

An art project of Danish - German friendship.
22 positions of contemporary artists enter into a dialogue about common (or different) culture, history, politics and aesthetic thinking. The artworks have a wide range in terms of radicalism, decorativeness, figuration, abstraction, materiality. Some flatter our viewing habits, others break them up and confuse us. But the common base is a Danish-German friendship, that began in 2017 when Danish artist and gallery owner Torben Nebrot Jørgensen visited the XTRO Ateliers in Oberschöneweide. A network of border-crossing exhibitions in Denmark and Germany is growing. Curator Steffen Blunk.

Artists:
From Germany:
annhoff, Frauke BOHGE, Birgit BORGGREBE, Claudia BOROWSKY, Steffen BLUNK, Michael M. HEYERS, Stephanie HUELLMANN, Ute MANOLOUDAKIS, Johannes NEUHANN, Ila WINGEN
From Denmark: Hanne SCHMIDT, Hellemai TOFT, Helle VINTER, Nancy BECH, Helga BENEDIKTSDOTTIR, Mette BOE, Frank FENRIZ, Torben Nebrot JØRGENSEN, Holger KLINTHOLM, Frans Peter Valbjørn KNUDSEN, Karen MADSEN, Jonna PEDERSEN

Opening: Friday, 30th Sept. 2022 | 7pm
Exhibition: Saturday, 1st Oct. 2022, to Sunday, 23rd Oct. 2022
Opening hours: Friday: 4 pm to 8 pm / Saturday: 2 pm to 8 pm / Sunday: 2 pm to 8 pm
RATHENAU HALLEN G59
Wilhelminenhofstr. 83 | 12459 Berlin-Oberschöneweide
Read more and see directions here


”Ja. Nej! Måske…”
Kunsthal Vejle
4. August - 14. September 2022

Kunstudstilling i to dele:
Første del åbner 4. august i "Den Blå Automat" på Banegårdspladsen 6, 7100 Vejle. Den Blå Automat har døgnåbent.
Anden del åbner 31. august kl. 16 med kunstevent i RUM 21, Borgvold 16 A (i baggården), 7100 Vejle.

Temaet i Jonna Pedersens anden soloudstilling i Kunsthal Vejle er eksistens. Kunstneren undersøger begrebet kærlighed.

Jonna Pedersen: ”Titlen refererer til de mange situationer i livet, hvor vi som mennesker siger ja, nej eller måske til hinanden – i kærlighedens navn. I værkerne forsøger jeg at udtrykke, hvor kompliceret det er at være til i verden, og elske et andet menneske”.

Hvert enkelt af de 20 værker er skabt specifikt til Den Blå Automat, og har sit eget udtryk.

De fleste værker er figurative, hvor kunstneren f.eks. har bearbejdet fotos af kærlighedsscener fra kendte film, fotos af kendte kunstnere overført på stof og træklodser, og derigennem skabt et øjeblik, som beskueren kan nikke genkendende til.

Andre værker er non-figurative, med installationer af glaselementer og glasstykker, som tilsammen udtrykker stemninger fx af håb, håbløshed eller dialog.

Glas og stykker af malertape går igen i mange værker som symbol på livets skrøbelighed og omvendt - livets styrke.


omtale i politiken

Tak til Politiken for omtalen på avisens bagside af min soloudstilling “Ja. Nej! Måske…” i Den Blå Automat Kunsthal Vejle.

Tilføjelse til teksten:
Underste foto er værket “Du må ikke misbruge Herrens navn” fra min første solo “De 20 bud” i Kunsthal Vejle.

Øverste foto er værket “Hidden Love” fra igangværende solo som kan ses døgnet rundt på banegårdspladsen i Vejle til 14. september 2022.


people to people
Davis gallery
16 june - 30 july 2022

Celebration of the 72 year anniversary of Indonesian and Danish diplomatic relations. Two countries on each side of the world, customs and traditions are different, yet they face the same challenges of human existence: living a meaningful life, coping with global heating, sustainability, pandemic and disturbances.
Artists: Annette Wier, Awang Behartawan, Budi Ubrix, Cirta Pratiwi, Dadi Setiyadi, Faire, Ivan Sagita, Jonna Pedersen and Wisnuaji Putu.
Opening: 16 June 4-7 pm
Davis Gallery, Contemporary Art
Bredgade 69, København K


#ArtHelpforukraine

Jeg deltager i projektet ArtHelpForUkraine, hvor du kan støtte Røde Kors’ arbejde i Ukraine ved at købe en reproduktion af et kunstværk. 40 kunstnere har hver givet et motiv. Motiverne kan købes som plakat (lille eller stor) eller på et krus.

"Don't Stop Me Now" er mit bidrag. Et maleri der handler om mangfoldighed, om at være menneske, og om at få lov til stadig at være. Inspireret af Freddy Mercury's harlekin scenedragt.

Se “Don’t Stop Me Now” her

Håber du har lyst til at støtte og samtidig få kunsten hjem til dig. #arthelpforukraine


Art herning 6.-8. maj 2022

Jonna Pedersen udstiller nye værker på Art Herning hos Davis Gallery, som også viser værker af Awang Behartawan, Faire, Annette Wier, Malene Mülllertz, Maria Koshenkova, Daniel Goldenberg og Thor Lindeneg.

Art Herning 2022 finder sted 6.-8. maj i MCH Messecenter Herning, Vardevej 1.
Åbent: 6. maj kl. 14-19 og 7.- 8. maj kl. 11-17.

Davis Gallery har fribilletter til rådighed - send en e-mail til info@davisgallery.dk og få en invitation.


KUNSTNERSAMMENSLUTNINGEN PRO
29. marts - 3. april 2022

Kunstnersammenslutningen PRO fejrer 60 års jubilæum i år, og udstiller med gæster i Helligåndshuset fra 29. marts - 3. april.

Kunstnere: Lene Juhler, Stig Weye, Hans Kjær, Henriette Lorentz, Annette Sjølund, Jonna Pedersen, Jon Gislason, Gunnar Bay Bayz, Claus Bojesen, Jan Jensen og Bjørn Eriksen.

Fernisering: 29. marts kl. 16-19
Udstillingsperiode: 29. marts - 3. april
Åbent 10-18.
Helligåndshuset, Valkendorfsgade 23, Strøget, København


KLISTERkunst
Galleri korinth
12. - 27. februar 2022

Med collagen som omdrejningspunkt har Galleri Korinth inviteret en række kunstnere fra ind og udland til at deltage i gruppeudstillingen “Klisterkunst”. Udstillingen er en hyldest til collagekunstens mangfoldighed og en påmindelse om collagekunstens mange virkemidler og udtryk. Jonna Pedersen deltager med maleri og papircollager.

Kunstnere: Jonna Pedersen, Gilead Tadmor, Sasja Kaldan, Brigitte Schröck, Lars Mikkes, Katharina Corves, Anne Grete Hvirvelkær, Per Nielsen, Nina Bjørn, Birgitte Poulsen og Nancy Bech.

Fernisering 12. februar kl. 14
Herefter har udstillingen åben lørdag og søndag kl. 11-17 frem til 27. februar.
Galleri Korinth


Existence
Davis Gallery
23. sep - 23. okt 2021

DAVIS GALLERY er stolte over at præsentere JONNA PEDERSEN og hendes soloudstilling EXISTENCE
Fernisering & 50 års fødselsdagsreception:
torsdag 23. september 16-20 2021
MUSIKOPTRÆDEN 17-17.30: Bjørn Eriksen & David Springborg

THESE SHOES WERE MADE FOR WALKING….
Tiden går og vi går med, uanset om vi vil det eller ej, skal nutidens mennesker finde fodfæste og eksistere i en kompleks tid. Måden vi forholder os - og kommunikerer med hinanden ændrer sig med hurtige skridt. Fortiden genspejler sig i en ny modernitet, vi husker, selvom vi orienterer os i en nutidig virkelighed. Med reference til ikoniske performere og popkultur viser Jonna Pedersen med udstillingen Existence en række værker, der inviterer til at fundere over tilværelsen. Værkerne er fulde af refleksiv nostalgi, humor og livsglæde.

Udstillingsperiode:
23. september - 23. oktober 2021
Åbent torsdag - søndag kl. 12-17
Davis Gallery, Contemporary Art
Bredgade 69, København K
Download invitation


tv2 lorry indslag om soloudstilling existence

TV2 Lorry og journalist Sascha Yang har lavet et indslag og interview med mig om min soloudstilling EXISTENCE i Davis Gallery.
Se indslaget her


Banner-300x600px-kunsten.nu-2.jpg

efter-billeder
SAK Kunstbygning
25. april - 30. maj 2021

Gruppeudstillingen EFTER-BILLEDER som Jonna Pedersen har organiseret sammen med Simon Grimm åbner søndag 25. april i SAK Kunstbygning. Grundet corona er der ingen fernisering.

Udstillingen EFTER-BILLEDER handler om kunstneres forbilleder og er et kig over skuldrene på 14 kunstnere, et kig ind i 14 maleres maskinrum, hvor forbilleder er en forudsætning for de billeder, som kunstnerne giver liv i deres praksis.

Udstillingen er særegen i sin formidling, da den giver en direkte stemme til til kunstneren og dennes forhold til sine forbilleder. Alle kunstnere præsenteres med en tydelig formidlingsdel, bestående af en planche ophængt ved hver kunstners værker. Her redegøres for forbilleder i fotos og interviewform, samt egen praksis. Formidlingsdelen giver et eksklusivt indblik i kunstnernes inspirationskilder og hvad, der har været formende for deres kunstneriske praksis.

Kunstnere: Anita Viola Nielsen, Annette Olesen, Astrid Marie Christiansen, Emily Gernild, Jonna Pedersen, Kristian Devantier, Martin Askholm, Matvey Slavin, Melou Vanggaard, Mia Nelle Drøschler, Mie Olise, Nana Bastrup, Simon Ganshorn og Simon Grimm.

EFTER-BILLEDER er støttet af: Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, 15. Juni Fonden, Billedhuggeren, professor Gottfred Eickhoff og hustrus, maleren Gerda Eickhoffs Fond samt Theodor Alfred Christian von Irgens-Bergh og hustru Gisela von Irgens-Bergh født Frankls Kunstnerlegat

Udstillingsperiode:
25. april - 30. maj.
Åbent tirsdag - søndag kl. 11-16.
HUSK coronapas og mundbind.
SAK Kunstbygning


farverig forårsudstilling
Galleri Korinth
27. marts - 4. april 2021

Jonna Pedersen deltager med malerier og collager på Galleri Korinths forårsudstilling sammen med en del andre kunstnere.

Kunstnere: Gilead Tadmor (USA), Petrus Akkordeon (Tyskland), Andrzej Siek (Polen), Karin Olesen, Tina Hvid, Marianne Grimstrup, Jonna Pedersen, Oxana Mahnac, Siiri Haarla og Alexei Svetlov, Jan Axelsson, Berit Amdi Jacobsen, David Fox, Frank Fenriz og Elsebeth Nederlund.

På udstillingen vises maleri, tryk, collager, linoleumstryk, skulpturer i jern, træ og keramik, artist books og raku vaser.

Udstillingsperiode:
27. - 28. marts kl.11-17
1. april - 4. april kl. 11-17

Galleriet overholder de gældende corona restriktioner.

Galleri Korinth
Reventlowsvej 15, Faaborg
+45 42403201
info@nebrot.dk


EFTER-BILLEDER
JANUS - Vestjyllands Kunstmuseum
23. januar - 21. marts 2021

14 kunstnere fortæller om deres forbilleder
Billeder opstår ikke af ingenting. Der er altid en historik. Udstillingen EFTER-BILLEDER handler om de forbilleder, man har som kunstner, enten motivisk, teknisk, tematisk, materialemæssigt, stemningsmæssigt eller på anden måde. Udstillingen sætter med andre ord fokus på kunstens afsæt og spørger ind til et emne, som det kan være svært at tale om, nemlig kunstneriske slægtskaber. Hvilken arv trækker man på som billedskaber, og hvem er man i dialog med?

14 samtidskunstnere, alle med ståsted i maleriet, giver på denne udstilling et eksklusivt indblik i hvem og hvad, der har inspireret dem. Til udstillingen er der skabt en formidlingsdel, som er ophængt ved hver kunstner og som indeholder et interview om kunstnerens forbilleder m.m. og kort tekst om vedkommendes kunstneriske praksis.

Kunstnere: Anita Viola Nielsen, Annette Olesen, Astrid Marie Christiansen, Emily Gernild, Jonna Pedersen, Kristian Devantier, Martin Askholm, Matvey Slavin, Melou Vanggaard, Mia Nelle Drøschler, Mie Olise, Nana Bastrup, Simon Ganshorn, Simon Grimm.

Jonna Pedersen har været initiativtager til udstillingen, som hun organiserer sammen med Simon Grimm og kunstformidler Helene Johanne Christensen, ud fra et ønske om at skabe en forståelsesbro, hvor kunsten bliver lettere tilgængelig for beskueren.

Læs om Jonna Pedersens forbilleder her

Udstillingsperiode: 23. januar - 21. marts 2021

JANUS - Vestjyllands Kunstmuseum

PRESSE
Kulturen på P1 - interview med direktør for Vardemuseerne Claus Kjeld Jensen
Kunsten.nu - billedserie
Nr. 1 Marts 2021 - Kunstmagasinet JANUS: 5 sider om udstillingen EFTER-BILLEDER
BO BEDRE marts 2021
KOMKUNST v/Inge Schjødt

fonde.jpg

Udstillingen Efter-billeder handler om de forbilleder, dvs. de kunstnere og værker, der ligger forud for nogle af vores samtidskunstnere.Målet er at synliggø...


20 X Testimony
Kunsthal Vejle
9. januar - 11. marts 2021

Udstillingen "20 X Testimony" omhandler den bølge af vidnesbyrd om sexisme, magtmisbrug og krænkende adfærd, der skyller hen over Danmark. 14 kunstnere undersøger og kommenterer den aktuelle bevægelse og de mange vidnesbyrd fra kunstnere, medieverdenen, læger, folkevalgte politikere, teaterverdenen, forskere, aktive i politik, den klassiske musikverden, ledere på universiteter og regioner, tillidsfolk i fagbevægelsen, og who’s next er udtryk for.

”20 X Testimony” vil være med til at starte en bølge af samtidskunst, som kan omsætte den enkeltes erfaring til kollektiv erfaring.
De 14 kunstnere giver, med deres 20 værker, forbipasserende mulighed for refleksion og nytænkning.
Når overskrifterne i medierne lægger sig, træder samtidskunsten til som et tidsaktuelt spejl, hvor vi får nye måder at se aktuelle tematikker på. Det er det kunst kan.

Kunstnere: Anna Skov Hassing, Marie Thams, Peter Brandt, Stine Ofelia Kildevang, Matvey Slavin, Britta Egebjerg, Ditte Lyngkær Pedersen, Søren Huttel, Helle Koch, Jonna Pedersen, Simon Grimm, Anna Sofie Bank, Faranak Sohi og Marie Louise Exner.

Udstillingsperiode: 9. januar - 11. marts 2021, døgnåbent

Kunsthal Vejle
Banegårdspladsen 6, Vejle

PRESSE
Vejle Amts Folkeblad
Ugeavisen Vejle
Kunstavisen
Rødovre Lokal Nyt


patrade 004.JPG

Commission at patrade

Do It / acrylic on canvas / 200 x 267 cm / 2020


magasinet liv
januar 2021

Magasinet Liv bringer i januar nummeret en artikelserie om tre farverige kvinder under titlen Jeg er sgu min egen.
Jonna Pedersen er en af de tre kvinder.
Læs artiklen her