favntag
11. april - 3. maj 2025
Køge Kunstforening

Favntag/Embrace brings together painter-couple Jonna Pedersen and Bjørn Eriksen, both exploring the human condition through painting, drawing, linocut, collage and sculpture. Pedersen examines cultural traces and existence with humour, while Eriksen transforms how the world shapes us into striking figurative imagery.

Dansk: Køge Kunstforening inviterer til fernisering på forårets første udstilling Favntag med kunstnerparret Jonna Pedersen & Bjørn Eriksen fredag den 11. april kl. 16.00-18.00.

De to kunstnere tager forskellige favntag med kunsten, men har begge det almenmenneskelige som omdrejningspunkt. Jonna arbejder i forskellige temaer omhandlende mennesket. Bjørn maler mennesket. Jonna skriver digte, Bjørn skriver sange og musik. Begge skaber malerier og arbejder intenst med farven. Begge har udstillet i stor skala i ind- og udland.
På Køge Kunstforenings udstilling viser kunstnerne maleri, tegning, linoleumstryk, collage og skulpturer.

I sin kunstneriske praksis undersøger Jonna Pedersen kulturens spor og eksistens, ofte med brug af humor. Hendes værker kan ved første øjekast virke indbydende og festlige, men ved nærmere eftersyn afsløres mange budskaber og betydningslag, som fremkalder eftertænksomhed. For nyligt udstillede hun sine værker om dansk madkultur i Fødevareministeriet, et udvalg af disse sammen med hendes maddigte kan også opleves på udstillingen.

Medlem af Kunstnersammenslutningen PRO, kuratorfællesskabet KOLLEKTIVET, BKF, KKS og 2021-24 Kunsthal Vejle Advisory Board.

I sin kunst spejler Bjørn Eriksen verden gennem transformation. Verdens indvirkning på mennesket og de mentale forandringer interesserer ham. Det er særlige tilstande og øjeblikke, han skildrer i sine figurbilleder og motiver. I sin musik beskæftiger han sig med børnesange, ballader, korværker og moderne klassisk musik.

FAME*S Symphony Orchestra har i 2024 indspillet Eriksens 10. symfoni EVOLUTION. Medlem af Kunstnersammenslutningen PRO, BKF og KODA.
Læs mere om Bjørn Eriksen

Fernisering: 11. april kl. 16-18.
Artist talk tirsdag 15. april kl. 17-19. Læs mere her

Udstillingen kan ses til 3. maj 2025.
Åbent: Ons-fre 11-16 / Lør-søn + helligdage kl. 10-14

Vandværket / Søndre Allé 6, 4600 Køge